Lys til soveværelset – alt hvad du skal vide

Soveværelset. Rummet, hvor vi bruger rigtig mange timer. Hvis du står overfor at skulle indrette dit soveværelse, men er på bar bund – eller bare mangler lidt ny inspiration – til lamperne, så er du havnet det helt rigtige sted. For vi vil forsøge at fortælle dig alt, hvad du bør vide, på under 20 minutter. Klar? Lad os begynde.

Der er en lang række ting, som vi mener du bør have in mente, når du skal købe belysning til soveværelset. For det første skal du finde det helt rigtige lys. Derudover synes vi også, nu hvor du måske er i gang med at indrette soveværelset på ny, at lamperne skal se ordentlige ud. Og derudover synes vi også, at de skal have et personligt præg.

Og det er derfor, vi har lavet denne artikel.

Man siger, at soveværelset er det sværeste rum i boligen at vælge det helt rigtige lys til. Og det er der nogle helt konkrete grunde til. Dét, som gør det svært er, at lyset skal dække flere behov, på én og samme tid.

  1. Det skal være behageligt
  2. Det skal være stemningsskabende
  3. Det skal være afslappende
  4. Det skal kunne anvendes under påklædning
  5. Det skal kunne anvendes under læsning

Derfor vil det i de fleste tilfælde ikke være nok med to lamper. Du bør forvente, at du skal købe 3 former for belysning til soveværelset. Du kan nemlig ikke forvente at kunne bruge det samme lys under påklædning som mens du læser – fordi læselyset skal være mere koncentreret og skarpt, så du slipper for at lyse hele soveværelset op.

Og udfordringen med at vælge det perfekte lys vil vi hjælpe dig med. Derfor starter vi med kort at gennemgå et par generelle råd, når du skal vælge belysning til soveværelset. Og derefter vil vi præsentere dig for vores bud på 10 helt perfekte lamper (synes vi i hvert fald selv).

I vores udvælgelse af lamperne har vi haft fokus på at ramme bredt. Vi har derfor fundet lamper i forskellige stilarter, former og ikke mindst prisklasser. Vi har taget et par kendte og et par ukendte mærker (som du også kan se på priserne). Den dyreste lampe koster et par tusinde, hvor du slipper noget billigere, hvis du vælger den billige lampe til et par hundrede kroner. Men mere om det senere i artiklen.

Et par guldkorn, fra os til dig

Som kort nævnt i indledningen anbefaler vi, at du køber 3 forskellige lyskilder til soveværelset. Og det er ikke for at få dig til at spendere flere penge end højest nødvendigt men fordi investeringen ganske enkelt betaler sig.

Den første lyskilde skal fungere som det generelle lys i soveværelset. Det vil i langt de fleste tilfælde være en loftlampe, hvor lyset spredes ud i værelset. Ofte er det denne form for lys du bruger, når du tilbringer tid i soveværelset, om det så er med at redde seng eller rengøring.

Den anden lyskilde er det skarpe lys. Hvis du har et klædeskab (eller har haft et) så ved du formodentlig præcis hvad det skarpe lys skal bruges til. Og hvis du ikke har haft et, så ved du i hvert fald, hvad det skal bruges til, nu :). Det skarpe lys skal være mere koncentreret omkring dig og dit tøj. Her vil det generelle lys, som rammer bredt i hele rummet ikke være optimalt. Du bør dog lige tjekke, at der ikke er indbygget lys i det klædeskab du har – eller det, som du overvejer at købe – for det er der ofte, og så behøver du selvfølgelig ikke at investere i spots til loftet. Er det ikke tilfældet, så bør du vælge nogle spots, som kan drejes.

Det sidste lys er læselamperne, hvor lyset skal være klart og ramme meget koncentreret. Også her vil det generelle lys være dårligt da det ikke giver den oplysning omkring bogen, som er optimal for øjnene. Derudover er der ikke behov for at oplyse hele rummet, når du skal læse (det er specielt irriterende, hvis du sover med din partner, som ikke nødvendigvis læser). I og med, at det generelle lys heller ikke er koncentreret skal du, hvis du bruger det, anstrenge dig for at læse, hvilket heller ikke er optimalt. Derfor anbefaler vi også, at du køber et par (en til hver side af sengen) læselamper (du kan også sagtens bruge dem, hvis du ikke læser. De er gode at have omkring et sengebord).

Dermed ikke sagt, at du skal spendere lige mange penge på alle tre former for belysning. Du kan sagtens nedprioritere de enkelte lys. Men vi anbefaler, at du overvejer, hvilke lyskilder du har behov for, inden du går på jagt efter lamperne. Det er alt andet lige lyset der bør være det afgørende.

Derudover vil vi anbefale dig, at du ALTID vælger belysning med lysdæmpere (måske virker det som noget, du ikke kommer til at bruge, men tro os, når først du har prøvet det kan du ikke undvære muligheden for at justere på lysstyrken).

Derudover anbefaler vi også, at du ALTID får installeret afbrydere (sluk-og-tænd) ved sengen. Det gør starten på dagen langt sjovere i de kolde måneder. Derudover er det også smart, hvis du har langt over til de øvrige afbrydere i soveværelset.

3 lamper til soveværelset

Så er vi kort igennem vores par råd til dig, som står og skal købe lamper til soveværelset. Vi har som nævnt tidligere også strikket en liste sammen med en række lamper, som vi mener du med fordel kan kigge på. Vi har forsøgt at ramme bredt, både pris og designmæssigt så du forhåbentlig kan finde et produkt, som passer ind i indretningen af dit soveværelse.

Der er et hav af forskellige lamper, så vi har været nødt til at begrænse os. Det betyder samtidig, at der er rigtig mange lamper, som vi har fravalgt at have med i denne guide, ganske enkelt fordi den ellers ville have været alt for lang. Derfor kan du finde en masse andre gode lamper på de hjemmesider, som vi løbende linker til under hver enkelt lampe for at finde yderligere inspiration.

Lad os hoppe direkte til løjerne og se på de udvalgte lamper.

PineApple Medium Pendel Hvid – DybergLarsen

Den første lampe jeg synes, at vi skal se nærmere på er denne, PineApple Medium Pendel fra DybergLarsen. Jeg synes selv, at lampen har et design, som både fremstår neutralt men også lidt anderledes og lidt “fluffy”. Der er noget elegant over lampen samtidig med, at den ikke virker alt for dominerende i loftet eller på gulvet, alt efter, hvor du vælger at placere den (mere herom senere i gennemgangen).

Prisen for lampen er 2.499 kroner – vi har fundet den med prisgaranti hos Lampemesteren, og derfor anbefaler vi, at du tager et kig hos dem. Vi har pr. 30. januar 2017 tjekket lampen hos PriceRunner, hvor Lampemesteren rent faktisk også er den billigste forhandler af lampen – så det ikke bare et et marketingstunt – så du bliver ikke snydt. Skulle der i mellemtiden komme en billigere forhandler, så tøv ikke med at smid en kommentar så vi kan få prisen rettet :).

Leveringstiden hos Lampemesteren er 3-5 dage – vi har også tjekket pr. 30. januar 2017, at varen er på lager og er klar til at blive sendt til dig. De oplyser selv, at det kan ske, at produkterne med tiden kan komme i restordre – men det får du besked om af den rare Edison, som også holder dig opdateret hver gang der kommer ændringer med din ordrer (Edison er Lampemesterens robot). Det være, at den er blevet afsendt eller, at der bliver forsinkelser, som Edison er blevet opmærksom på.

Rent designmæssigt er lampen designet af Frank Kerdil, som jeg synes har lavet rigtig mange fine lamper. Bare ved at kigge på udvalget fra Frank Kerdil på Lampemesteren vil du få præsenteret en lang række smarte og rigtig fine lamper, som ligesom denne er meget neutrale og designmæssigt meget elegante. Både denne og de andre lamper kan selvfølgelig købes i forskellige farver, hvis du foretrækker en anden farve. Hvid er dog vores anbefaling, hvis du kører med en minimalistisk eller neutral indretning og ikke ønsker at risikere, at lampen bliver for dominerende i soveværelset.

Du skal også være opmærksom på, at lampen også kan bruges som gulvlampe. Det er dermed en fleksibel lampe, som du kan placere, der hvor du har brug for lyset samtidig med, at du også kan placere den der, hvor det passer ind i indretningen. Bladene på lampen er ikke bare pæne designmæssigt, de er også med til at gøre lyset mere diffust, så det rammer bredere i rummet. Fordelene ved det kan du læse meget mere om ovenfor i vores gode råd til dig.

Hvis du ikke ved så meget om lampedesign, så kan vi også pointere, at lampen er lavet efter den bedste danske design tradition. Du kan ikke se det, men der er et stel, der er lavet af poleret akryl, i midten af lampen, som gør, at alle bladene (hvis det skal være helt rigtigt, så er det plader) kan sidde på lampen uden at falde af i tide og utide.

Vælger du at købe PineApple Medium Pendel, så får du også muligheden for selv at vælge den lyskilde, som du ønsker at bruge i lampen. Der er et par forskellige pærer, hvor prisen er lidt forskellig. Du kan også, gratis, fravælge at få en pære med – det anbefaler vi dog ikke :).

Vi vil også benytte lejligheden til at understrege, at der er gratis fragt, hvis du vælger at købe en lampe hos Lampemesteren, modsat en række af konkurrenterne. Du får den selvfølgelig leveret lige til døren, så du slipper for alt bøvlet med at få den hentet på posthuset.

Slutteligt er det værd at bemærke, at Lampemesteren ligesom bedrenætter.dk har en chatfunktion på hjemmesiden, hvor du kan stille alle de spørgsmål, som du måtte have til både denne lampe og det øvrige udvalg, som du finder på deres hjemmeside (du kan bruge vores link i gennemgangen af lampen, så du ryger direkte over på deres webshop). Det er naturligvis gratis at chatte med supporten, som også kan hjælpe dig med de mere produktspecifikke spørgsmål. Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive dine spørgsmål som kommentar nederst her på siden, så vil vi hellere end gerne hjælpe dig med at besvare dem.

Trama Væglampe /Loft – Luceplan

Den næste lampe til soveværelset, som jeg synes vi skal se nærmere på er denne Trama væglampe. Det er en lampe, som er meget anderledes i forhold til den, som vi lige har set på – i hvert fald rent designmæssigt. Hvis lampen virker bekendt, så er det slet ikke så underligt. Måske kender du en, som har valgt netop denne lampe, ellers kan det være fordi du jævnligt er på hotel – for i hotelbranchen er de meget populære, både som loft- og væglamper.

Lampen står til en pris på 2.625 kroner hos Lampemesteren, hvor der også er prisgaranti på lampen. Så du skal lede længe, hvis du skal finde den billigere et andet sted – og så skal du også have lidt held med dig, for vi har med en kvalitetslampe at gøre.

Lampen fåes i to forskellige størrelser – 50 eller 64. Prisen varierer, alt efter hvilken størrelse du er på jagt efter. Men jeg synes ikke, at du bør spare ved at vælge den mindste, hvis du egentlig har brug for en større lampe og en rigtig god belysning til soveværelset.

Lampen er i skrivende stund (30. januar) på lager hos Lampemesteren, så du kan se frem til at modtage den indenfor få hverdage. Der er også forskellige lyskilder, som du kan vælge iblandt, når du køber lampen. Alt efter, hvilken lyskilde du vil have med så kan prisen variere. Dog skal det bemærkes, at du kan få en 42W Halogen E27 pære med kvit og frit uden at betale en rød reje ekstra for lampen. Vil du derimod hellere have en anden pære, så kan du købe den med til en god pris, så du får det hele leveret samlet.

Lampen er meget simpel og nem at have med at gøre. Den er nem at rengøre, hvor det måske vil kræve lidt mere tid at rengøre den forrige lampe med en masse blade. Det er bare at køre en klud over lampen – mere er der ikke i det. Samtidig med, at lampen er meget simpel så er den også meget minimalistisk og bedst af det hele – neutral. Den kan monteres i ethvert soveværelse. Den vil aldrig ødelægge indretningen. Alt i alt en meget fin lampe, som giver et meget fint lys, som både kan placeres i loftet men også kan hænges op ved siden af sengen. Det er tilmed til en rigtig fin pris.

Sputnik LED Væglampe Alu – LIGHT-POINT

Nu tager vi igen et spring der vil noget – fra to elegante lamper i midten af prisskalaen til en, som koster lidt mindre, men hvor jeg samtidig synes, at der er sparet lidt på designet. Så hvis du ikke nødvendigvis er i gang med at indrettet et nyt soveværelse, men bare har brug for en ny lampe, så kan denne fra LIGHT-POINT være et oplagt bud på en god – og måske din næste – sengelampe.

Som sagt er vi bevæget os hen i en lampe fra LIGHT-POINT. Der er mange forskelle på denne og de to forrige, som vi har gennemgået men der er også et par ligheder. For det første er denne, som de to andre, fundet med prisgaranti på Lampemesteren og det er jo selvsagt den første indikation på, at du ikke burde kunne finde den billigere. Derudover tager vi et lille spring rent prismæssigt ned ad skalaen; fra den gode side af to tusinde til en pris på 1.495 kroner. Senere i guiden kommer vi en tand længere ned – helt ned i de meget prisvenlige lamper til soveværelset. Men det skal også slås fast, at jo længere vi begiver os ned på prisskalaen, desto flere parametre er der gået på kompromis med (godt nok er design en subjektiv vurdering, men det er ofte ret så tydeligt, hvor der er sparet på de enkelte produkter)

Kigger vi lidt nærmere på lampen, så er der tale om en LED væglampe – alene dét, er en stor forskel på de to forrige lamper, som vi har gennemgået, og denne. De to forrige bruger nemlig ikke LED. Og det er bestemt ikke negativt – tvært i mod. Det er blandt andet her, at lampen fra LIGHT-POINT har sin fordel, hvis den holdes op i mod de to andre. Der skal i den forbindelse pointeres, at du ikke skal vælge mellem forskellige pærer, når du køber lampen. LED lyskilden er indbygget i lampen, hvilket gør det en tand lettere at have med at gøre. Det medfølger selvfølgelig, og du skal ikke betale ekstra for det – prisen er 1.495 kroner og du får en lampe, der er klar til at blive taget i brug med det samme uden, at du skal hoppe i arbejdstøjet og lege elektriker for at få den til at fungere.

Skal vi kigge på, hvad der taler for, ikke at vælge LIGHT-POINT-lampen, så er det delvist fleksibiliteten. Du får nemlig ikke den valgfrihed, som betyder at du selv kan vælge, hvor du vil placere lampen. Hvor du selv kunne vælge, om du ville placere de to forrige på væggen eller i loftet, så er du tvunget til at placere denne lampe i væggen – men hvis du alligevel er på jagt efter en væglampe til soveværelset, så er det selvfølgelig ikke noget problem.

Leveringstiden er også det samme som de to andre produkter – nemlig et sted mellem 3 og 5 dage. I skrivende stund er lampen også på lager (du kan selv tjekke, om den er på lager når du læser denne artikel ved at besøge forhandleren på dette link, og se om cirklen ved siden af leveringstiden er grøn. Er det tilfældet, så er den klar til at blive sendt afsted til din adresse. Er det ikke tilfældet, så kan du skrive til Lampemesteren på deres gratis live chat eller ringe til dem og høre, hvornår de forventer den på lager igen. Alternativt er du meget velkommen til at skrive en kommentar her i artiklen (nederst), så skal vi også gøre vores bedste for at vende tilbage med et svar – hvad enten det er til leveringstiden eller indholdet her på siden i øvrigt. Produktspecifikke spørgsmål anbefaler vi dog, at du stiller direkte til forhandleren.

Designet, som vi kort vendte tidligere er lavet af Ronni Gol for LIGHT-POINT. Udgangspunktet med Sputnik-serien har altid været, at de skulle køre på LED og være simple. Som nævnt tidligere er det også tilfældet – måske er lampen endda lidt for simpel. En af de helt store fordele er dog, at lampen kræver meget lidt plads i soveværelset, hvor de to forrige godt kan fylde lidt i indretningen. Derudover får du et styrbart lys, som heller ikke er tilfældet med de to andre lamper, hvilket betyder, at lampen her egner sig godt som læselampe. Derudover kan den også fungere fint i et køkken, som spot ved et spejl og lignende.

Hvis du er blevet nysgerrig kan du selvfølgelig læse lidt om produktet hos forhandleren. Alt i alt har vi med en lampe at gøre, hvor der er sparet lidt på elegancen men samtidig også en lampe, hvor du slipper omkring en tudse billigere end de to andre lamper, som vi har gennemgået. Med det sagt synes jeg, at vi skal hoppe videre til den næste, som vi skal se nærmere på.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *